torsdag den 2. august 2012

Valg af organisation


Da jeg begyndte min søgen efter udvekslingsorganisationer, var der mange ting, som jeg sammen med mine forældre måtte overveje grundigt, bl.a.: Hvilken pris ville vi være i stand til at betale? Skulle jeg selv have indflydelse på placering af land, osv.?

Og næsten ligegyldig hvad for en hjemmeside vi kom ind på, så fandt vi altså ud af, at udveksling sjovt nok er ret dyr! Stort set alle organisationerne havde en pris imellem 50 og 100 tusind kroner, alt efter hvilket land man ville udveksle i, og hvor lang tid. For mit vedkommende betød det altså, at hvis jeg kom af sted som udvekslingsstudent, så ville det blive prisen, der skulle afgøre hvilket land jeg skulle til. Og dermed ville jeg altså ikke få mit daværende ønske om Australien opfyldt – for Australien var sammen med New Zealand de lande der oversteg prisen på 100.000 kroner..


Dog var der én organisation, der skilte sig ud fra alle de andre. Det var Rotary. Som udvekslingsstudent valgte jeg denne organisation, fordi at den for det første er enorm billig, sammenlignet med andre. Priserne svinger en smule fra år til år, men ikke noget af betydning. I 2012/13 er prisen blevet sat til 33.000 kroner – dog kan du få 10.000 kroner i statstilskud, hvis du er under 18. Dermed har jeg og en masse andre Rotary-studenter altså givet en endelig pris på 23.000.

Dette skyldes ikke at kvaliteten af udvekslingsopholdet er dårligere, men simpelthen at Rotary betaler stort set hele dit ophold. Rotary er nemlig ikke kun en udvekslingsorganisation, men faktisk verdens største privat finansierede humanitære organisation, som har til formål at fremme fred og international forståelse!!Dog kan man ikke bare betale sig til et udvekslingsophold med Rotary. Man skal nemlig igennem en ret omfattende ansøgningsproces, for derefter at blive valgt ud. Det skyldes at Rotary vil stå indenfor de unge, de sender af sted. Du bliver jo trods alt sendt hjemmefra, som en ambassadør for Danmark. Læs eventuelt mere på Rotarys hjemmeside: http://www.rotary-yep.net/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar