I torsdags var det en uge siden, at
der blev holdt Gincana – d. 16/8. Og hvad er det så lige, at det er? Jo det er
en årlig begivenhed, som min skole fejrer hvert år i anledning af d. 17 august
(Teresinas berømte fødselsdag – THEAMO. THE for Teresina, AMO for kærlighed. Og
faktisk så fandt jeg her den anden dag ud af, at de to ord betyder ”jeg elsker
dig” – godt nok i en forkortet udgave.
På disse festdage holder man fri
for skole, og jeg var derfor blevet inviteret hjem til en af mine venner fra
skolen, hvor jeg skulle overnatte, så vi dagen efter kunne følges til Gincana.
Vi havde en super aften med en masse portugisisktræning. Ja, man får hurtig
lært de mest berømte bandeord i et godt selskab der varer til kl. 4 om natten!!
Gincana er en form for konkurrence
imellem de to hold, som skolen bliver delt op i. Mafua og Mela Mela. Jeg var selv
på Mafua, og vi vandt selvfølgelig!!! De her få timer er en form for karneval,
hvor nogle få stykker fra hvert hold begynder at forberede sig måneder forinden
kampene. De havde forberedt flotte opvisninger med dans fortalt som historier –
I skulle se deres udklædning, det ligner jo en hel million! Sådan havde de
altså forberedt sig på mange ting, men så var det dommernes tid til at
overraske. Pludselig blev tilfældige tilskuer fra de enorme tilskuerpladser valgt
til at dyste om, hvem der kunne lave de bedste papirsflyvere, genkende en sang
hurtigst muligt osv, osv.
De her festligheder varede fra kl.
9 om morgenen til kl. 18 om aftenen på en sportsplads omtrent så stor som
Viborg håndboldstadion. Som I kan se på billedet har vi alle sammen ens
T-shirts på. For det første er det indgangsbilletten, men viser altså også
hvilket hold man er med på. Altså var den ene side af hallen fyldt op med
Mafua’er og den anden med Mela-Mela. Begge hold havde kampråb på 2-3 minutter!
Dem benyttede vi i hvert fald hvert tiende minut med høje trommeslag og dans
der passede til sangen. Besøg eventuelt denne hjemmeside og se hvordan et kampråb kunne være! (opvarmning fra skolen) - http://www.youtube.com/watch?v=YOtOLyH9WII&feature=plcp
Altså var jeg MEGET træt da jeg endelig kom hjem…
Altså var jeg MEGET træt da jeg endelig kom hjem…
Fredag var jeg på Matisse – en ”natklub”
hvor man sidder ved et bord med et par fine drinks og hygger sig. Det var
rigtig hyggeligt, og jeg blev introduceret til en masse nye mennesker inden vi
tog hjem ved 1-tiden.
Lørdag tog jeg sammen med Carol (en
rebound fra Tyskland) ud til byens største shopping-center. Her fik jeg købt en
ny bikini. Den danske jeg har, er åbenbart ALT for anderledes i forhold til de
brasilianske bikinier, som næsten er helt ”stof-fri”. Senere tog vi til
surprise party ved Rebecca, som er taget til Frankrig som Rotary
udvekslingsstudent her i nat.
Det var skide skægt, og som I nok
også kan se, fik vi malet vores flag på kinden. Synes godt nok stadig at mit
flag minder lidt mere om Schweiz end Dannebrog, men fik da lært dem hvordan det
danske flag rent faktisk ser ud til sidst.
Søndag var det meningen at jeg igen
skulle til fest, men dem der skulle have kørt mig kunne ”desværre” ikke
alligevel. Jeg ville gerne have været til fest, men må indrømme at jeg var lidt
lettet, eftersom jeg faktisk havde været i gang siden onsdag sammen med
pigerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar