KÆMPE bryllup!!!

Lørdag d. 11 august, altså den første lørdag i Brasilien, skulle jeg til bryllup. Jeg havde hjemmefra fået beskeden og var på den måde tvunget til at gå med min mor ud for at finde en fin dansk kjole. Det tog sin tid, ikke Mutti?? Men fandt da heldigvis drømmekjolen fra SistersPoint til sidst! Så var det jo ordnet – det troede vi i hvert fald… Lige indtil vi fik af vide at brylluppet formentlig ville blive årets største og fineste i Piaui med mediedækning osv. !!! Så måtte vi jo på shopping tur igen – man kan jo absolut ikke komme i en kjole til 300 kr. til et bryllup, hvor der er så mange, at man ikke engang fik set brudeparret! Næh nej, så måtte vi da have fat i en Ilse Jacobsen kjole sat ned til halv pris fra 1000 kr…. Kan stadig bedre lide den første kjole, vi fandt.

Efter min ankomst til Teresina blev jeg flyttet ind på mit eget værelse. Dog kunne jeg ikke pakke kufferten ud endnu, for det var ikke mit ”rigtige” værelse, jeg var blevet indlogeret på. Lavinia og Nelson (mine værtsforældre) havde nemlig tre par boende i deres hus, som også skulle til bryllup – hvoraf det ene par var på mit værelse. Det gjorde nok heller ikke min ankomst mindre stressende – ALLE rendte rundt fuldt ud fokuseret på festen. Men jeg overlevede, heldigvis!

Så kom dagen – ENDELIG. Jeg sov så længe, jeg overhovedet kunne den dag, for jeg vidste, at det ville blive meget sent, når vi engang ville komme hjem igen. Jeg havde troet at vi skulle af sted ved middagstid (sådan er det jo i Danmark), men nej – vi var først inviteret til kl. 21. Okay så, what to do, what to do?! Alle i huset sover eller hviler, men jeg er altså ikke træt – jeg var restløs ovenpå et hårdt jetlag!!! Kl. 19 kunne jeg ikke vente mere, så jeg gik i bad og begyndte at gøre tøj osv klar. Var færdig på 45 minutter og vidste endnu engang ikke hvad jeg skulle give mig til… Så måtte jeg jo skype lidt med dem derhjemme – det var rart lige at høre deres stemmer!

Minutterne gik, men jeg syntes ligesom at tiden var gået i stå. Samtlige 11 mennesker i huset var stadig ikke kommet frem fra deres værelser. Da kl. var kvart i 21 gik jeg nedenunder for at vente – der var jo trods alt kun et kvarter til at vi skulle være fremme, de måtte da snart komme ud – eller var de allerede kørt?? Nej, de slappede stadig af…. Så blev kl. 21:15, og jeg sad stadig ved køkkenbordet – endelig begyndte de at komme ud. Men i et par hyggeshorts eller badekåber – de havde ikke engang været i bad endnu!

Havde godt hørt om det, men troede egentlig at det lidt var ment i sjov, når jeg fik fortalt at man ALTID kommer mindst 2 timer for sent i Brasilien. Det er altså ikke en joke – vi ankom først kl. 23:30, og vi var nogle af de første!

HOLD DA HELT OP, jeg havde da aldrig set noget lignende – ikke engang i Hollywood-filmene! Vi kom kørende op ad en laaanng indkørsel. Her var der flotte forskelligfarvede oplyste træer på hver side af stien hele vejen frem til æresporten – virkelig en KÆMPE æresport. Så steg vi ud af bilen, afleverede bilnøglerne til én af de mange tjenere (som kørte bilen hen til de hundredvis af andre biler på den KÆMPE parkeringsplads), og gik derefter videre til festen. Virkelig, jeg har ALDRIG set så flot en festdekoration – det kan overhovedet ikke beskrives med ord! Jeg må håbe at brudeparret får sendt nogle af de mange billeder rundt, som de 10 professionelle fotografer fik taget + mediefotograferne! Jeg havde nemlig ikke selv kamera med, og nej, det er ikke fordi, jeg glemte det Kim. Når man på forhånd ved, at der bliver 900 gæster og at man danser en stor del af tiden, så ville jeg ikke risikere at miste min fine konfirmationsgave!

Amen jeg orker da næsten ikke at beskrive det hele, det vil jo tage hele min dag! Jeg regner med at få oprettet et picassa webalbum, så kan i se billeder dér, når jeg engang forhåbentlig får dem.

Men i hvert fald, vi dansede HELE natten til et af Brasiliens mest berømte karnevalsbands på en sceneplads omtrent så stor som Jelling festival. I kan nok godt regne ud at jeg var godt og grundig smadret, da vi kom jeg ved 5-tiden om morgenen!