torsdag den 2. august 2012

Den endelige ansøgning


Da jeg havde fået besked om, at jeg var blevet udvalgt, skulle jeg i gang med den endelige ansøgning. Den havde jeg ca. 2 uger til at lave, og det er vist ikke helt forkert hvis jeg siger, at det var ret stressende. Jeg skulle have bestilt tid ved både læge og tandlæge for at blive undersøgt grundigt, inden de kunne give mig en erklæring om mit helbred, som skulle med i ansøgningen. Jeg mener faktisk at både min mor, men også jeg selv blev nødt til at tage fri for arbejde og skole nogle timer for at kunne få tid til det hele!!
Udover disse erklæringer skulle jeg også have udfyldt en hel masse persondata og skrive et brev til min fremtidige værtsfamilie (som jeg selvfølgelig ikke kendte til dengang).

Derudover fik jeg også mulighed for at ændre mine landeønsker. Det er sådan med Rotary, at man ikke selv kan bestemme hvilket land, man vil til. Du kan ønske 5 eller 6 lande, hvoraf én af de 3 første skal være et ikke engelsktalende land. Jeg havde selv været i Australien et par måneder før jeg blev valgt, og var meget opsat på at komme derhen igen. Men lige pludselig en nat, så drømte jeg, at Brasilien altså bare var på første prioriteten. Jeg kunne jo allerede det engelske sprog sådan okay flydende, så hvorfor ikke lære et helt nyt sprog? Fra den dag af var jeg opsat på at komme til Brazil!! Og så blev ansøgningen ellers sendt af sted.
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar