Selvom jeg udmærket var klar over,
at jeg først ville få mit land af vide ved juletid, begyndte jeg allerede at
tjekke min mail hver eneste dag sidst i oktober (det var da okay tæt på jul – i
hvert fald hvis man spørger Fakta og Bilka mv.) Og jeg blev lige skuffet hver eneste gang, jeg
så at mailbakken var tom… Tænk at udsætte sig selv for sådan en smerte!
Så pludselig en dag – nytårsdag,
tror jeg faktisk. Der var der sgu en mail fra Rotary. Straks fordobledes min
puls, og jeg skulle godt nok tage mig sammen for at åbne beskeden. MEN NEJ,
selvfølgelig havde jeg ikke fået nogen landeplacering endnu… Det var ”bare” en
nytårshilsen, hvor der dog stod at vi alle sammen ville få mail om vores land
og distrikt i løbet af en måned.
Så måtte jeg jo bare væbne mig med
tålmodighed endnu engang, men kun indtil d. 30 januar. Jeg kan huske, at jeg
sad sent oppe med nogle matematiklektier ved midnatstid, da min telefon
pludselig bippede. Jeg havde fået en mail! Og jeg nåede kun at læse den første
linje, før jeg sprang ud af min dør og ind til mine forældre – ”Moar vågn op!
Jeg skal til Brasilien!!!” Man kan nok godt sige at jeg var overlykkelig. Det
var så stor en lettelse at få af vide. Nu kunne jeg endelig svare folk på, hvor
jeg skulle hen, når de spurgte til min udveksling. Sov næsten ikke den nat, og
mit matematik blev vist heller ikke helt færdig..
Jeg blev placeret i distrikt 4490 –
det store lilla område helt oppe i nord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar