Torsdag d. 13. december 2012
Efter et par oplevelsesrige dage i
Salvador gik turen den her dag videre til næste by, Porto Seguro. Det er i
brasilianske målestok en meget lille by – ”kun” 100.000 indbyggere. Det er ikke
en by kendt af udenlandske turister, men er dog Brasiliens mest populære rejsemål
for brasilianere. Denne by var blandt de første til at blive beboet af
portugiserne helt tilbage for mange år siden, da det kun var de indfødte, der
befandt sig i landet. En meget antik by, som har sat præg på bl.a. de berømte
dansearter i Brasilien. "Festernes by" med andre ord.
Fredag d. 14. december 2012
Den her fredag havde vi fritid til
klokken 13 om eftermiddagen. Derfor besluttede en del af os, at gå de to
minutter ned til stranden for at blive lidt mere brasilianerbrune (selvom jeg
faktisk på nuværende tidspunkt allerede er brunere end mindst halvdelen af min
klasse, hehe) – man kan aldrig få for nok brunhed!
Det virkede som om, at solen var
mild i forhold til andre steder vi havde været, så hele flokken besluttede sig egentlig til kun
at putte lav eller slet ingen faktor på… Personligt smørte jeg kun mine
skuldre, skulderblade og skinneben til. Og der lå vi så – dejlig blæst og alt
var fuldkomment fantastisk – en lur tror jeg nu også jeg fik.
Men da vi skulle have et dejligt køligt bad på hotellet lidt senere, opdage vi forskrækket i spejlet, hvor krabberøde de fleste var blevet – FUCK… Heldigvis var det kun min mave og arme, det gik ud over, men havde da godt nok lidt ondt af mig selv, da jeg aldrig har prøvet at være solbrændt sådan for alvor før. Men jeg havde absolut ikke noget at klage over. Der var faktisk nogle,
der droppede vores senere sightseeing for at blive i skygge (faktisk også en enkelt der droppede aftenens fest, fordi hun havde det så dårligt). Så er man vidst
godt og grundig svitset.
Kakaoplante.
Om aftenen var der endnu engang
dømt fest – DJ, danseinstruktører og hvad der nu ellers skal til for en fed
aften, som sluttede klokken halv tre.
Lørdag d. 15. december 2012
Denne her dag satte vi kurs mod
Brasiliens mest attraktive by Rio de Janeiro. Dog er afstanden for lang til at
kunne komme derhen i løbet af én dag, så vi overnattede i Guarapari i staten
Espirito Santo. En hel dag i bussen med meget lidt energi. På det tidspunkt var
vi vidst alle ved at være mærket af det strenge ”vi-sover-aldrig-når-vi-rejser”
liv!
En aften hvor vores selvopfundne massagecirkel, blev nydt ekstra meget. Én af de ting jeg idag savner rigtig meget, da man efter 20 dages massage hver aften, føler sig i himlen.
Søndag d. 16. december 2012
Efter endnu nogle timer i den dejlige
bus, nåede vi frem til den fantastiske by ved 17-tiden – blandt brasilianere
bliver byen kaldt ”cidade maravilhosa”. Det har de absolut også god grund til at kalde
den, for som jeg før har nævnt i et opslag herinde, finder man ikke noget
smukkere. Rio har ALT. Lækre strande, en lagune, bjerge, regnskov – ja, ved
snart ikke, hvad den ikke har.
Fra første gang jeg så Rio og dets
byliv tilbage i september, besluttede jeg mig allerede dér til at tage tilbage til Brasil igen i 2016, når der bliver afholdt OL. Anbefaler varmt alle andre til at gøre det samme,
hvis man står og pønser en smule – det er virkelig en by, der lever op til den
brasilianske festånd!
COPACABANA!!!
TO BE CONTINUED
Hej Anne-Mette
SvarSletMit navn er Sara, og jeg skal selv være udvekslingstudent med Rotary i Brasilien til næste år. Jeg glæder mig rigtig meget, og har fundet god nytte i din skønne blog, som virkelig får en til at glæde sig endnu mere.
Selvom det ikke har så meget med udveksling at gøre, håber jeg dog alligevel, at du kan svare på mit spørgsmål. Jeg skal holde fødselsdag til marts og har besluttet mig for at holde brunch, og synes, at det kunne være fantastisk at have noget brasiliansk med. Jeg har søgt nettet tyndt, og det lader ikke rigtig til, at der er nogle specielle former for morgenmad som man spiser, men måske du kunne være behjælplig? Ikke noget stort, bare noget, der er traditionelt eller kendetegner Brasilien.
Håber at du nyder dit ophold.
Hilsen Sara