Lørdag d. 1. december 2012
Om natten ved 3-tiden drog Melissa
og jeg imod lufthavnen i Teresina for at begynde vores nordøstkyst eventyr. Vi slæbte
os trætte ind i flyet stadig uvidende om, hvilken fantastisk oplevelse vi gik i
møde. Efter en noget travl mellemlanding i Brasilia (hvor vi knapt nåede det
næste fly), landede vi i Belo Horizonte – vores første destination, ved
10-tiden om morgenen. Herfra blev vi kørt med en minibus frem til vores første
hotel. Da min gruppe var nogle af de første der ankom, fik vi tiden til at gå
med hotellets fine faciliteter indtil de sidste udvekslingsstudenter ankom sent
om aften ved 22-tiden.
Om aftenen da samtlige 91 mennesker
var samlet, holdte Débora et superkort velkomstmøde og vi blev bl.a.
introduceret til én af turens sjoveste ”jokes”.
Sutten som i kan se her på billedet
er nemlig helt speciel. En fin ting som man skal gøre sig fortjent til at få.
Hver eneste aften på den her tur blev der nemlig holdt et aftensmøde hvor
praktiske informationer som sengetid, dagens følgende program, glemte sager OG
sutten bliver afholdt. Det er helt simpelt. Hvis man har oplevet noget sjovt
(en bommert fra en anden person), har man på det her møde chancen for at gøre
vedkommende til grin foran samtlige udvekslingsstudenter. Typisk var der ca. 3
historier hver aften hvor den bedste blev afstemt med højest klappesalve. Den
heldige vinder får så derefter æren af at skulle have sutten omkring halsen i
24 timer nonstop. Om man så skal på fin restaurant eller gå på et marked
omgivet af tusinde mennesker, som med sikkerhed kigger på dig – bare ærgerligt
sunnyboy!!!
MEN den heldige vinder får efter
megen ydmygelse én revanche. Han eller hun kan i løbet af de her 24 timer råbe:
”JEGUE PORRETA”, som betyder noget i nærheden af æselbaby. Når personen gør
dette skal ALLE udvekslingsstudenter uden undtagelse ligge sig ned med arme og ben
i vejret og skrige som en baby. Så kan i nok regne ud at en strand fyldt af
mennesker står stille i et par minutter af chok, når 91 mennesker på samme tid
ligger sig ned og hyler.
Søndag d. 2. december 2012
Søndag d. 2. december 2012
Den her dag havde vi hele morgenen
fri til brug af swimmingpool osv. Dog skulle vi sørge for at komme til et tjek
hos lægen, som var med os alle 20 dage. For mig blev morgenen brugt ved
swimmingpoolen, hvor jeg startede turens officielle første dag ud med at blive solbrændt
sammen med samtlige andre. Ved ikke hvornår jeg lærer, at solen godt kan brænde
selvom der er skyer… Men var da heldigvis ikke den eneste der glemte solcremen.
LIDT KEDELIGT....
Klokken to om eftermiddagen
smuttede vi til et femtimers infomøde hvor opførsel, sikkerhed, mad og især
regler blev diskuteret. Ret strenge at sidde og lytte til SÅ mange
informationer i fem timer. Men til sidst sluttede det da og vi fik uddelt
tasker, drikkedunke, kasketter og t-shirts. Fik også yderligere mulighed for at
købe en ekstra t-shirt som et minde for hvor i Brasilien, vi var henne.
Om aftenen efter aftensmad havde vi
danseundervisning i to af Brasiliens mest populære dansearter: forró og funk.
Da forró er noget man danser rigtig meget i min by Teresina, var jeg på
hjemmebane dér, men til Funk var jeg da så absolut lost i starten. En virkelig
sjov aften, som udviklede sig til en fest indtil midnat.
Mandag d. 3. december 2012
Stod vi op klokken 5 om morgenen
for at køre med bus dagen lang indtil vi ankom til Vitória de Conquista ved
21-tiden. Det lyder måske kedeligt at bruge så mange timer i en bus, men ikke
for udvekslingsstudenter! I hvert fald ikke for udvekslingsstudenter der rejser
med TerraBrasil. De sørgede for at gøre busserne til vores hjem, vores
slap-af-sted. Der var tid til både kortspil, film, dans og sang OG skam også
til et par afsnit af Bamses Julerejse.
Her på vores første busdag blev vi
bl.a. introduceret til vores tur-cd. En cd som Débora har lavet baseret på 20
forskellige populære brasilianske sange. Dog på nær det første nummer, som er engelsk: ”on
the road again”. Vi fik uddelt tekster, så vi selv kunne synge med – rigtig sjovt
og hyggeligt. I hvert fald de første par gange. Cd’en blev nemlig afspillet
mindst to gange dagligt, og der gik ikke længe før at vores guides syntes, det var
morsomt at vække os klokken seks om morgenen med den velkendte ”ai se eu te
pego”… Til sidst blev CD’en noget vi alle ”hadede” – i ved på den gode måde.
Hvis jeg husker rigtigt, var den
her mandag også dagen, hvor der blev sat gyser på sent om aftenen i bussen. Den
hed vidst ”the orphan”, og er med sikkerhed den mest ulækre gyser jeg
nogensinde i mit liv har set. FØJ
Tirsdag d. 4. december 2012
For at kunne ankomme til vores næste
destination Chapada Diamantina – Lencois, stod vi igen tidlig op for at køre
med bus imod turens bedste hotel med fem stjerner. Noget vi alle havde glædet
os til. Vi nåede endelig frem og knap havde vi fundet vores hotelværelser, før
bikinien blev fundet frem til en plasketur i poolen.
Lidt senere kom der en guide, som
tog os på smuk gåtur til en speciel flod – ville nok nærmere kalde den
vandhuller. Vi vandrede også ned i en slags sandgrotter – det var rigtig flot.
Om aften spiste vi os alle sammen propmætte
i en kæmpe buffet. Der var jo næsten ikke plads til dessert da vi opdagede, at
det også hørte med helt gratis. Tykke udvekslingsstudenter, ja det er der noget
om – desværre.
TO BE CONTINUED
Ingen kommentarer:
Send en kommentar