Onsdag d. 5. december 2012
Igen stod vi tidligt op for at tage
en times buskørsel ud til dagens aktiviteter. Vi startede i en grotte fyldt med
noget af Brasiliens klareste vand. Her snorklede vi dybt ind i grotten, hvor der
var bælgmørkt (når vi slukkede de nødvendige lommelygter, kunne man ikke engang
se sin egen hånd to centimeter fra øjnene). Ikke stedet hvis man har klaustrofobi.
Men helt vildt at opleve!
Et par hundrede meter væk fra grotten
var der endnu flere grotter, bare mindre. På én af dem kunne man kravle op på
grotten og tage en slidebane ned til den nærlæggende sø. Skræmmende, men vildt
skægt da det først var overstået.
Herefter tog vi igen med bussen for
at køre hen til en anden grotte. Dog en uden vand. Det var en kæmpemægtig grotte - Lapa Doce.
I alt har den 28 kilometer tunnelgange – vi gik kun 2 af dem. For mig var den
her grottetur én af de bedste oplevelser på hele turen. Det er simpelthen så storslået
at stå inde i så kæmpe et rum. Det er lige før, man glemmer at der ovenover er
tons og atter tons af bjergmasser. Bare efter 20 minutters gang var der
bælgmørkt uden lommelygter. Helt utroligt. På et tidspunkt holdte vi et minuts
stilhed med slukkede lommelygter for at vise respekt til og føle grotten. Det
kan overhovedet ikke beskrives. Der var så stille at det helt begyndte at ringe
i ørerne – man følte sig pludselig lillebitte og ubetydelig.
Torsdag d. 6. december 2012
Her den sidste dag i Chapada
Diamantina gik vi i alt 10 kilometer. Først gik turen op på toppen af bjerget
Morro do Pai Inácio, som havde en fantastisk udsigt! Det specielle ved det her
bjerg er, at det for mange mange år siden var havbund dybt nede i havet. Så vi
havde sådan en lille joke for at løfte humøret op på de stejle skråninger: ”i
princippet er vi jo egentlig på vej imod bunden”. Lidt lam, men
udvekslingsstudentshumor er bare generelt mærkelig!
Herefter gik vi i to timer for at
komme til dagens højdepunkt: en naturlig 60meters vandrutsjebane! Vi havde på
forhånd fået af vide, at vi skulle tage gamle eller billige shorts på, da de
vandslidte sten godt kunne tænkes at ødelægge tøjet. No wonder why! Det var en
skidesjov humpetur, som vi prøvede gang på gang som små børn i vandland – men har
da godt nok aldrig prøvet en mere smertefuld rutsjetur i mit liv. På gåturen på
vej hjemad til hotellet igen kunne man gang på gang tage folk i at ømme sig
frygteligt. Jeg var i hvert fald noget øm i bagen dagen efter, da jeg vågnede…
Om aften havde TerraBrasil
arrangeret en overraskelse for os. Det var et Capoeira show. Capoeira er en
populær sport her i Brasilien. Det er en slags koordineret slås/danse-kamp. Det
er vildt flot at se på! Det ser så legende let ud, men da vi én efter én fik
muligheden for at prøve det af med de professionelle, viste det sig at være
ufattelig svært.
Fredag d. 7. december 2012
Igen igen skulle vi op klokken lort
for at bruge hele dagen i bussen. Men da alle var så fuldstændig smadret af
indtryk osv., sov stort set hele bussen til klokken 13, hvor der var middagsmad.
Herefter kørte vi ind på den faste busrutine, som bedst beskrevet var
indbegrebet af hygge. Linker lige et youtube-link til én af mine ynglingssange
på den elskede tur-cd: http://www.youtube.com/watch?v=xwcRhd99zPI. Den her er lidt mere original hvis man tager et gennemsnit af brasiliansk
musikstil, elsker den – vildt smuk tekst (som i selvfølgelig ikke forstår –
haha, men alligevel): http://www.youtube.com/watch?v=-qVmfApOyK8
Ved 20-tiden om aftenen nåede vi
vores destination Marceió som er en berømt kystby og hovedstad i staten
Alagoas. Vi boede ligeud til stranden hvor der var en fodboldbane, så der fik
vi meget af vores tid til at gå når vi havde fritid.
Lørdag d. 8. december 2012
Fra morgenen af var hele gruppen
travlt i gang med at smøre solcreme på, da vi skulle på vores første udflugt til stranden, hvor solen med sikkerhed svitser dig, hvis du ikke beskytter din
hud.
I små grupper sejlede vi med små
både ud på åbent hav hvor vi fik lov til at nyde det MEGET saltede og smukke vand
i en times tid.
Herefter fik vi egentlig resten af
dagen fri til at gøre, hvad vi havde lyst til. Det var en utrolig smuk dag at
være i Marceió på. Åbenbart var det også en speciel dag til Guderne – så lokale
mærkeligklædte folk sejlede også ud på åbent vand og smed både store og små
buketter i vandet. Langs kysten kunne man se hundredvis af blomster, som
skyllede ind. Vildt smukt.
Om eftermiddagen gik vi rundt på et
marked hvor der blev købt en masse souvenirs til kufferten - og ikke at forglemme de
berømte ”hippiearmbånd”, som min mor kalder dem. Man kan helt simpelt ikke være
udvekslingsstudent uden at være fyldt af en masse!
TO BE CONTINUED
Ingen kommentarer:
Send en kommentar