Pantanal & Bonito part 3

Før jeg begynder at fortælle jer om alle mulige seje ting, så vil jeg da bare lige informere om, at jeg har haft min første drøm på portugisisk i nat! Efter tre måneder og én dag!!! Yayyyy, og så alligevel meget mærkeligt. 

Mandag d. 29. oktober 2012

Mandag morgen, er det ikke de timer, som alle hader? Det gjorde vi i hvert fald på mit hotelværelse, da de på det her hotel satte en mand til at råbe og banke tosset på vinduerne, i stedet for at ringe på værelsestelefonen som de andre dage. Men vågen, det blev vi da.

Efter en fantastisk morgenmadsbuffet som bød på havregryn (ja, i læste rigtigt), så var jeg SÅÅ klar til at komme på eventyr igen, da en specialbus kom kl. 8. Vi skulle køre en times tid ud til Parque das Cachoeiras (vandfaldsparken), hvor vi skulle bruge den første del af dagen på at gå og svømme – altså se alt det her smukke natur. Fra starten inden i angriber mig, vil jeg gerne undskylde med billederne fra de tre dage i Bonito. Der er ikke så mange, fordi en del af vores aktiviteter indblandede vand, MEN. Bare rolig, igennem hele turen er der blevet optaget videoer af ALT, vi har foretaget os, og vi får filmen om ikke så frygtelig lang tid, håber jeg.

I alt så vi seks smukke vandfald, svømmede i naturlige grotter og sugede til os af anderledes planter og dyr! Så smukt. Som min mor sagde det, er det kun sådan noget, man ser på film. Efter tre-fire timers vandring skulle vi spise på en lækker restaurant, der var placeret perfekt med en fantastisk udsigt. Og bedre endnu, de havde risengrød til dessert!!! Os syv danskere styrtede op til dessertbordet gang på gang, spiste og tog en masse billeder - tjenerne kiggede noget forundret. Der blev man da godt nok lige sendt tilbage til noget dansk julehygge!

Klokken 15 kørte bussen igen. Vi skulle den her gang ud på White Water Rafting. Jeg glædede mig som et lille barn, da jeg sidste sommer i Australien prøvede den vilde sejltur og havde en fantastisk oplevelse. Vi blev delt op i tre både, og så gik turen ellers bare derudaf. Blev efter ret kort tid skuffet, da det altså ikke var helt samme oplevelse som i Australien. Dernede downunder skulle man bare holde fast – alternativet var at falde ud af båden og blive flænset af skarpe sten. Her skulle vi selv ro for at holde båden i gang, haha. På to timer (8 kilometer) var der vidst fire små vandfald, så det var da ikke det vildeste adrenalin, der sprang frem i blodet. Men vi kedede os skam ikke. Der var en mand i kano med os hele vejen for at filme, så min båd (tøsebåden- KUN piger) gjorde meget ud af at blive lagt mærke til ved at synge, danse, lege vandkrig og sådan. Vi fik også lov til at springe af båden et øjeblik for at svømme en smule... Lige indtil der var en anakonda, der kom forbi… Så skulle vi ikke nyde noget af den fornøjelse længere!

Tirsdag d. 30. oktober 2012

Efter at blive vækket af ham manden dér igen, tog vi afsted med bussen kl. 8 imod den aktivitet jeg hele turen igennem havde set mest frem til. Snorkling i verdens klareste vandløb – Rio Sucuri. Det var simpelthen så fantastisk. Glemmer det aldrig!

Vandet var fuldstændig krystalklart, men de arbejder godt nok også for at vedligeholde klarheden, dem der arbejder dér. Vi var på forhånd blevet bedt om ikke at putte solcreme, myggespray, hårprodukter og den slags på, da det forurener. Også våddragterne samt gummiskoene, som vi fik på, var fuldstændig rene – og vores snorkleudstyr dampet og pakket ind i poser. Før vi fik lov til at komme afsted blev vi kørt hen til vandløbets udspring. Det var simpelthen helt utrolig smukt. Først troede jeg, at det var kviksand på bunden, men da jeg spurgte, fik vi af vide, at det var dér vandet steg op fra. Dybt fascinerende, og så alligevel ikke i forhold til dyrelivet vi så under vandet, da vi fredfyldte observerede diverse fisk, skalddyr, koraler og tusindevis af andre ting lidt senere. På et tidspunkt var jeg faktisk så dybt optaget, at jeg svømmede ind i et træ som havde valgt at vokse midt i vandløbet, men igen, jeg var heldigvis ikke den eneste.

En fantastisk tur som varede en time, men føltes som 20 minutter. Man følte sig så alene med den fredfyldte natur og glemte helt tiden. Fik faktisk også vand i min snorkel nogle gange. Men havde for travlt til at vende mig om på ryggen og spytte det ud – ventede normalt indtil jeg fik et hosteanfald, slugte vand og var tvunget til at tage øjnene fra det smukke undervandsbillede…

Onsdag d. 31. oktober 2012

Efter en udmattende dag med snorkling dagen før, fik vi lov til at sove helt til klokken 8 den her vidunderlige onsdag. DEJLIGT! Efter en opfriskende morgenmad med alle i frisk morgenhumør kørte vi med bussen kl. 9 imod dagens aktivitet – den blå grotte.

Vi fik både hårnet og hjelme på inden vi begav os på grottevandring. Jeg havde glatte gummisko på, og det var absolut et forkert valg. Det var super meget stejlt, stenene var glatte, og der var én smal til turisterne – både dem på vej ned og dem på vej op. Kan ikke helt præcis huske tallene på længde, bredde og dybde, men skal vi ikke bare sige, at grotten er stor?

Det var en hård tur, men da vi endelige nåede bunden, mødte vi da også bare det mest fantastiske syn. Skinnende blåt vand. Troede i starten at det var selve vandet, der var blåt, og brugte meget tid på at tænke over hvilke kemikalske stoffer, de havde puttet i.. Men, men, men – det viste sig, at grotten er formet på en helt speciel måde (efter rigtig mange års erosion), så sollyset gør, at vandet bliver blåt… Ved stadig ikke hel hvordan. Forklaringen blev givet på portugisisk, så fik ikke lige helt fat i detaljerne. 

Om eftermiddagen fik vi egen tid i byen Bonito til at finde et sted at spise/shoppe. Herefter kom vi hjem til hotellet, hvor der blev slappet max af og arrangeret underholdning til om aftenen, den sidste i samlet flok. Bussen kom ved 20-tiden, vil jeg tro, og så var der ellers bare fest. Vi spiste os propmætte, så da desserten ankom, gav vi os til at lege kagekrig (det var vores egen kage, som vi selv havde lavet - og vi var de eneste på restauranten), og det gik heftigt for sig. Kage over alt. I ansigtet, i håret, på tøjet, på gulvet - OVER ALT! Lidt senere havde vi også talentshow. Det var en sjov fornøjelse!

http://www.youtube.com/watch?v=f6YIN_uqcIM

2. og 3. udgave minder nok ret meget om vores - haha!

Vi havde generelt bestemt at dele os op i nationale grupper, da det gav bedst mulighed for at lave noget sjov på sit eget sprog, som ingen fatter noget af. Os syv danskere kom på den geniale idé at synge en børnesang. Rettere sagt: "jeg er en lille undulat". Først sang vi ved det danske flag og gjorde os rigtig små og tynde. Herefter fløj vi over til det brasilianske flag, tog solbriller på og gjorde os så tykke og store som overhovedet muligt. Kan i regne budskabet ud? Som udvekslingsstudent bliver man tyk, sådan er det bare. Så vi valgte at lave lidt sjov med det. 

Efter nogle fantastiske dage kørte bussen MEGET TIDLIG torsdag morgen, og vi skulle på skift sige farvel til fantastiske mennesker, som var blevet til familie. Det er rigtig hårdt at knytte så tætte bånd for derefter at sige farvel, måske for altid... 

Men udover dét havde vi to sjove dage i bussen både torsdag og fredag, inden vi ankom til Belo Horizonte igen. Her overnattede jeg på hotel og fløj træt hjem til Teresina lørdag aften.