Tror da bare, at jeg kan opgive det
dér med at love blogindlæg indenfor en bestemt tidsgrænse. Det er jo Brasilien,
jeg er havnet i folkens – her går folk kun med ure fordi det ser godt ud. I går
var jeg udsat for at skulle til fest igen igen. Mine forældre skulle til et
1000-mands bryllup (ja, endnu større end dét jeg var til i min første weekend
her), så tænkte at vi ligeså godt kunne få koordineret et fælles tidspunkt for
afgang. På den måde var de fri for at køre to gange. Til aftensmaden kl. 21:30
spurgte jeg om, hvornår de skulle af sted. Det skal lige siges, at vi først
lige var begyndt på aftensmaden med efterfølgende dessert - ingen af os havde
været i bad eller skiftet til festtøj. Og alligevel, med et kig på uret over
spisebordet, sagde Lavinia, at det nok blev omkring en 21:30-22 stykker, vi
skulle køre. Vel og mærket var kl. altså allerede 21:40, og det tager altså
lang tid for en Brasilianer, at gøre sig klar. Oversat for kommende
eventyrlystne til Brasilien: ”Du skal ALTID lægge et par timer til det aftalte
tidspunkt!!” Det er ret nedern at spendere to timer på en fin natklub alene…
So, where did we come from? Noget med nogle problemer og
skoleskift? Ja, det er jo ved at være en måneds tid siden, jeg bøvlede med det
bøvl. Selvom det måske lyder ret mærkeligt, så er jeg faktisk glad for at være
blandt de få stykker, som bliver kastet ud for løverne på et ophold som dette.
Man overskrider grænser, som man aldrig havde troet mulig at krydse. ”Det du
ikke dør af, bliver du stærk af”, det er en meget vis sætning, som jeg altid
har fået kastet i hovedet af både forældre og bedsteforældre. Min tankegang er
nok i det hele taget bygget meget op omkring lige præcis dette citat –
heldigvis. Så for kommende udvekslingsstudenter - jeg håber ikke, at jeg har
skræmt livet af jer! Tag det hele som en oplevelse og vær glad for den sti
skæbnen vælger, at udsætte dig for.
Efter kun tre dage i min nye skole,
ja så gik turen altså til Rio de Janeiro. Skal nok skrive et indlæg om det
engang (giver ikke løfter mere, remember?!). Men i de få dage jeg havde på
skolen, blev jeg inviteret i biografen og på tøseovernatning – jayy, socialt
liv til mig! Det var Yslla jeg var blevet inviteret hjem til. Det var en omgang
intensiv portugisisktræning!! Puha, mit hoved var godt nok smadret flere dage
efter, haha… Vi talte hele aftenen om alt muligt, og hold da helt op hvor var
jeg glad indeni. Det var virkelig en forfærdelig lettelse at få lov til at
bruge tid sammen med unge mennesker på min alder. At opleve hvad
ungdomskulturen her vil sige – fantastisk. En fuldstændig forskruet tankegang i
forhold til vores.
Til sidst da kl. blev omkring 1-2
stykker ved midnatstid og min hjerne ingen portugisisk kunne mere, ja så
begyndte Yslla da bare at snakke løs. Hun var absolut ikke klar til at sove. Og
man må da godt nok også sige, at hun fik vækket mig godt og grundigt, da hun
gav mig instrukser om insektbid, medicin osv. Her i Brasilien tager de medicin
med det samme, de føler sig bare en smule utilpas – fx normal hovedpine. Det er
ikke fordi at de som sådan er pylrede, men helt små symptomer, som vi i Danmark
ville betegne som en smule forkølelse eller ondt i halsen, kan altså her betyde
helt almindelig hovedpine eller alvorlig sygdom. Det havde jeg jo overhovedet
ikke fået noget af vide om, så fik da lige spidset mine ører godt og grundigt,
da hun fortalte løs. Fik da næsten hjertestop, da hun fortalte om områdets mest
dødbringende insekt.
Jeg har altid haft rigtig nemt ved
at blive bidt af myg osv. i forhold til andre. Det er faktisk videnskabeligt
bevist, at folk med blodtype O har attraktivt blod hvad angår insekter – og ja,
selvfølgelig er det min blodtype… Efter to overnatninger her i myg-fyldte
Teresina, så skulle man næsten tro, at jeg havde fået skoldkopper for anden
gang. Virkelig, selvom det er 30 grader varmt om natten, så har jeg pakket mig
selv ind i lagen over hele kroppen (også over hovedet). Og nej, man sover ikke
fantastisk godt, men alternativet er, at jeg på gaden ligner en klovn, som har
fået kløpulver i bukserne. Grin i bare.
Nå, men altså – indtil Yslla gav
mig overlevelse-i-fremmedland-talen, så havde jeg da absolut ingen anelse om,
at blandt alle disse myg, så findes der rent faktisk en dræbermyg her i min by!
Det er ikke en malaria, men en anden dræbertingest, som du meget nemt kan
genkende ved symptomerne, du får af biddet. Feber, hovedpine, øm i kroppen og det
let genkendelige symptom – dine øjne er låst (altså gør det ondt når du kigger
fra side til side). Spyttede bogstavelig talt det vand ud, som jeg havde i min
mund, da hun nævnte det sidste symptom.
Fik hurtigt tænkt to uger tilbage,
da jeg ikke havde været i Brasilien i mere end 2 uger. I tre dage var jeg syg
med feber, hovedpine, ømhed OG låste øjne (troede bare at jeg havde ondt i mine
øjne af at kigge så meget frem og tilbage med så mange nye indtryk - NOT). Også
i Danmark undgår jeg helst at tage til læge og blive hjemme, når jeg er syg
(der er intet, som en god kop kamilleté ikke kan kurere), så tog i skole og
hele molevitten uden at fortælle mine værtsforældre om andet end feberen. Det
viste sig så at være en dødfarlig handling jeg foretog mig. Har du det dårligt,
går du til lægen! Når man bliver bidt af den myg, som jeg blev bidt af, bliver
man med sikkerhed syg – enten i fase 1, 2 eller 3.
Fase 3: Du har to timer fra
at blive stukket til at få modgift. Ellers er du død. Alt efter hvor hurtigt du
får modgiften, sker det ofte at overlevende bliver lammet eller får anden form for hjerneskade!
Fase 2: Du bliver syg med
feber og alle de der andre symptomer. Din krop kan ikke helbrede sig selv uden
modgift og medicin. Venter du for længe med dette, kan du risikere at få
langvarige betændelser rundt om i kroppen, som i værste tilfælde fører til amputation
af forskellige kropsdele.
Fase 1: Du bliver meget syg
med de nævnte symptomer, men kan kureres med almindelig medicin (ikke modgift). Tager en 3 dages tid.
Altså er der her tre gode grunde til
at gå til læge med det samme, du føler utilpashed. Heldigt at jeg har sådan en
superkrop, der selv kan helbrede sig selv helt uden medicin – dog tog det en
uges tid, før jeg var helt tiptop. Ligenu kan jeg godt grine af min dumhed med
at spille rask, men taget i betragtning af, hvad dét her bid kunne have ført til, tror
jeg vidst, at jeg skal være godt og grundig taknemmelig.
På otte uger her i landet er jeg
blevet bidt af ikke mindre end fire giftige insekter. Myggen var den første,
farligste og værste. Derefter kom edderkoppen, da jeg fik en rundtur i familiens
have – nok nærmere skov. Havde faktisk taget tennissko på og lange strømper +
bukser, fordi jeg vidste, at der kunne risikere at være mange ubarmhjertige
fjender i sådan et område. Men selvfølgelig, selvom gartneren (han viste mig
rundt) kun havde klipklapper og shorts på, ja så var det altså mig, det gik
udover. Godt at han var med! Han genkendte straks edderkoppen og gav sig med
det samme til at presse gift ud af min ankel inden det kunne nå, at sprede sig.
Tredje gang var en mærkelig form for bi som stak mig lige ved albuen. Det skete, da jeg tog en tur i
swimmingpoolen og udmattet, kastede mine arme op på kanten.. AVVV, der
var en bi i vejen. Pressede gult snask ud i tre-fire dage (har endda et ar nu).
Og her for en-to uger siden, blev jeg igen bidt af en edderkop – heldigvis ikke
så giftig. Svarer nok til et almindeligt myggestik.
Igen, kære kommende
udvekslingsstudenter – håber ikke, at jeg har skræmt jer alt for meget! Men helt
ærligt, hvor sejt er det ikke at kunne vise ar frem fra diverse insekter, når man engang forhåbentlig kommer hjem i god tilstand igen? Måske
er jeg heldig nok til at blive angrebet af en anakonda på Amazonas-turen i maj?
Det kunne da være for sejt… "ANAKONDA-ARRET", det kunne nok give samme wow-effekt som Harry Potters!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar