JUL

Kan huske at jeg den 24. december 2011 sad i en dejlig blød lænestol – propmæt af for meget risalamande, og spekulerede frygtelig over, hvordan min aften ville se ud et år frem. Dengang vidste jeg endnu ikke hvilket land, jeg skulle tilbringe et år i. Der fløj på få minutter mange forskellige julebilleder igennem mit hoved fra både Australien, Canada, Taiwan, Mexico osv. Men endte jo heldigvis i Brasilien!

I november modtog jeg en pakke fra Danmark med alt mulig julehalløj-hyggesager i. Jeg kunne læse på facebook om adventsgaver, julekalendere og pebernødder – OG kunne på spotify se, at albummet Now Christmas absolut var i top. Julen havde bestemt fundet sin vej til Danmark, men ikke til Brasilien. Jeg kunne ikke mærke det mindste sug af julehumør.

Et billede jeg modtog af min meget kreative lillesøster, som havde pyntet husets vinduskarme i DK. 

Jeg tror at julekulturen i Brasilien anhænger MEGET af, hvor i landet man befinder sig. Det er jo et kæmpe stort land på størrelse med Europa. Så hvis man sammenligner min stat Piauí (som er en af de nordligste) med Rio Grande do Sul (som er en af de sydligste), vil det være som at sammenligne den danske jul med den italienske.

Her hvor jeg bor, i Teresina, blev der ikke på nogen synlige måder pyntet op med hyggelige julesager – ikke et eneste julehjerte i huset. Ingen julemusik i radioen overhovedet – heller ikke på portugisisk. Downloadede klassikeren Last Christmas og opdagede til min kæmpe skuffelse, at ingen var bekendte med den i skolen. Ingen kalenderlys, æbleskiver eller chokoladekalendere. Ja, egentlig var det rigtig svært at drage sammenligninger til vores danske traditionelle jul.

Var aldrig den største fan af jul hjemme i DK, så det overraskede mig faktisk lidt, hvor meget jeg blev ved med at spørge min værtsfamilie, om de ikke havde pynt eller specielt julemad og dit og dat. Jeg havde ikke hjemvé, men det virkede bare mærkeligt og forkert på en eller anden måde, at det var december uden alt det pjat, vi går så meget op i, i Danmark. Og specielt fordi jeg havde troet, at november og december ville blive måneder med masser af fester og farver. Brasilianere udnytter jo enhver anledning til fest. Men var jo på nordøsttur næsten hele december måned, så det gik mig ikke på.

Den 22. december blev hele huset fyldt med min værtsmors familie, så jeg delte værelse med min ”kusine” og hendes mor. Jeg hyggede mig vældigt med ”mine” fætre og kusiner i den uge, de var der. Vi tog i biografen, holdte popcorns/fastfoodaftner og tog til fester.

Selve juleaftensdag sov vi alle sammen længe og brugte dagen på at pynte huset op med frygtelig fine sager (OG ET PLASTIKJULETRÆ – blev så glad!). Som jeg skrev det på facebook: Privatbandet er ved at varme op i baghaven ved siden af den oplyste pool. Og ikke at forglemme de utallige kager der skal spises med guldbestik. Jep, en jul to remember - det tør nok siges. Jeg er klar til at feste!!! 
Håber i alle har haft en dejlig dag. Min begynder først nu og bliver sikkert ved til imorgen tidlig med en ordentlig omgang morgenmadsbuffet.

Ved 23-tiden om aftenen tog jeg med mine fætre og kusiner til julefest, hvor en stor del af Teresinas ungdom var samlet til et brag af et show, som vi kom hjem fra klokken halv syv om morgenen.

Så ja - som i kan høre, har den del af Brasilien, som jeg bor i, ikke rigtig nogen traditioner, som jeg kan tage med tilbage og bruge i Danmark. Dog syntes jeg af der før vores store aftensmadsbuffet, fandt en smuk begivenhed tilstede, som jeg godt kunne finde på at indføre i min danske jul. Der samledes vi nemlig alle sammen i en stor cirkel, hvor hver enkelt person fortalte om hans/hendes forløbne år – svære tider, gode tider, filosofiske tanker osv. Mange smukke taler, som i det store billede handlede om at være taknemmelig for ALT det, vi har.

Var også så heldig at finde tid til at gå på Skype med min familie, imens de var i fuld gang med at pakke gaver op. Her er det min bedstefar, som åbnede min julegave, der indeholdte nogle lækre matasprodukter, tror jeg. 

Hverdag

Ville sådan ønske, jeg havde en virkelig god undskyldning for ikke at have skrevet på min blog. Det kunne være vidunderligt at fortælle, at mit word-program var gået i stykker, men sandheden er vidst egentlig bare ren og skær dovenskab…

Efter jul blev der ligesom bare sparket gang i min udveksling. Er virkelig sur på mig selv over ikke at have skrevet her på bloggen. Alle de fede ting begyndte først i januar. Så mange ting at fortælle om! Kan huske at jeg før min afrejse, havde en målsætning om, at være en af de ”udvekslingsstudents-bloggere”, som fik alt det spændende og vigtige information med, uden at gå i stå. Ser om jeg kan få skrevet et indæg om juleaften i morgen – og så derfra bare tag én dag af gangen med alle de ting, i skal høre om! Jeg lover ikke noget. Har rygrad som en regnorm, hvis i ikke allerede har lagt mærke til det.

Nå, men skulle jeg ikke give jer en lille hverdagsopdatering, sådan kort fortalt?

På en normal hverdag står jeg op klokken 6:15 om morgenen for hurtigt at gøre mig klar med skoleuniform, bøger og det hele. Herefter tager jeg normalt en taxi til skole ca. klokken 6:35 (mine værtsforældre kan godt lide at sove længe). Ankommer normalt i klasselokalet fem minutter før ringetid, hvor jeg næsten får hver eneste dag til at gå med at give ultrakort danskundervisning til en ti stykker, der åbenbart synes, det er vildt sjovt. Ja, brasilianere er bare generelt skøre!

Klokken 9:30 er der 30 minutters frikvarter. Her er jeg oftest sammen med mine gode venner Allexya, Lara, Leticia, Ewerton, Guilherme og Josemar. Vi har fast plads ved et bestemt bord, hvor vi spiser frokost. Normalt (næsten hver dag) køber jeg is ved isdamen. Jeg behøver ikke længere at fortælle hvilken is, jeg vil have. Hun ser mit ansigt og henter den med chokolade til seks kroner, haha!

Klokken 12:30 får vi fri. Bliver dog normalt først hentet ved 13-tiden pga. trafikken, som forsinker min værtsfar.

Omkring klokken 13:30 spiser vi frokost, som hver dag består af ris, bønner og en form for kød – OG ikke at forglemme en eller anden form for hjemmelavet friskpresset juice. Troede, jeg ville blive træt af det samme hver eneste dag, men elsker maden her, så har absolut ikke et problem!

Efter frokost er det sovetid indtil klokken 15, hvor mine værtsforældre tager på arbejde igen. Jeg dur ikke rigtig til at sove om eftermiddagen her i varmen, så får normalt min tid til at gå med et afsnit af Grey’s Anatomy, som er en fantastisk serie, jeg vidst er blevet lidt afhængig af. Det er i hvert fald god underholdning!

Klokken 16:00 går jeg normalt i fitness, hvor jeg plejer at være indtil klokken 17:30. Det er total luksus. Her er der personlige trænere, som planlægger alt for dig. Og bedst af alt: man behøver ikke selv at strække ud efter træning. Du ligger dig helt simpelt op på sådan et massagebord, hvor de strækker dine led ud på alle tænkelige måder. Luksus. Siger det bare.

Herefter afhænger min aften meget af, hvilken dag det er. Nogen gange tager jeg til Capoeira (som er en brasiliansk blanding af gymnastik og kampsport) med min værtsbror. Det ser utrolig let og flot ud, men er adhelveds til svært og ser grimt ud, hvis man ikke gør det rigtigt! Andre aftener tager jeg sammen med min værtsmor til undervisning i Forró som er en populær pardans her i det nordøstlige af Brasilien, hvor jeg bor. Og hvis min krop er heldig, er der aftener hvor jeg bare får lov til at slappe af og lave ingenting. Her læser jeg tit i nogle bøger, ser film eller er på facebook. 

Har aldrig været den store kunstner, men her er et undskyld og information om, at jeg KUN har 91 dage tilbage. I højre nederste hjørne er en sur smiley. Gæt selv mit humør. Godnat, håber jeg vender tilbage med noget juleaften imorgen!