tirsdag den 24. april 2012

Drømme er livets brændstof



For godt og vel 2 år siden, var jeg ligesom mange andre unge piger fast læser af sladderbladet ”Vi Unge”. Det var i dette blad, hvor jeg så brochuren, der ændrede mit liv for evigt! Vi Unge reklamerede nemlig dengang for organisation EF (Education First) ved at informere om udveksling - dog specielt til USA. Der stod ikke specielt meget – bare nogle få billeder med nogle overskrifter, men det var nok! Fra det ene sekund til det andet, ændrede jeg pludselig mine fremtidsplaner. Jeg havde godt hørt om udveksling og den slags før brochuren, men jeg tror ikke at jeg som sådan havde tænkt videre over det – jeg tænkte jo SLET ikke!!

I løbet af få uger kendte jeg til ALLE de organisationer, der havde med udveksling at gøre. Jeg var faktisk i et langt stykke tid besat af at tænde computeren, for derefter at gå ind på bestemte organisationers hjemmesider og læse informationer jeg i forvejen kunne udenad – bare for at have noget at give sig til..

Jeg fortalte ivrigt mine forældre om det her fantastiske fænomen, jeg havde opdaget, men det var ligesom om, at der var noget der ikke fes ind – forståeligt nok. Jeg havde nemlig indtil opdagelsen af udveksling, været fast besluttet på at blive optaget på en eliteefterskole med håndbold. Min daværende drøm var nemlig at blive professionel håndboldspiller. Men det ændrede sig lynhurtigt - heldigvis. Det var frustrerende for mig dengang, at mine forældre bare ikke kunne forstå, at det var det, jeg ville. De gjorde nok ligesom mange andre forældre ville have gjort – de dyssede det lidt ned, og sagde til mig at jeg skulle overveje det godt og grundigt i nogle måneder, og så kunne vi tale om det derefter… Jeg var stædig og forblev besluttet på min fremtid som udvekslingsstudent.

Jeg fortsatte min søgen efter gode organisationer og læste alt hvad jeg overhovedet kunne komme til. Her er nogle få af de organisationer jeg faldt over:





tirsdag den 3. april 2012

Velkommen



Hejsa til alle jer mennesker derude! – Især et kærligt ”nu virker det sørme-hej” til min familie, der efterhånden har gået og ventet i et pænt langt stykke tid, på at jeg skulle få den her hjemmeside op at køre.. Tålmodighed har været krævende, men lige nøjagtig i dag, skulle min kære blog gerne være villig til at virke.

Det lyder forholdsvis simpelt at oprette en blog eftersom rigtig mange mennesker, især unge (tror jeg), vælger at dele deres hverdag med både fremmede og bekendte på det sociale netværk. Så jeg valgte da selvfølgelig at slutte mig til det her kæmpestore netværk af simple blogs allerede i januar. Det skulle dog senere vise sig at være lidt mere kompliceret end forventet… Og nej, det der IT-ting er bare ikke min stærke side. Nå, men nu virker det altså helt fint, og jeg vil prøve, at holde jer opdateret så godt som jeg kan, når der er vigtige informationer, man bare ikke kan leve uden.